Vi var forelskede. Vi var skabt for hinanden. Vi var soulmates. Vi var bundet sammen. Vi hørte sammen. Ingen kunne skille os ad. Men et kort sekund ændrede alt sig. Vores liv blev aldrig det s

Jeg kiggede rundt i rummet. Søgte dine øjne. Jeg fandt dem. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene. Jeg rykkede tættere på dig, og det samme gjorde du. Jeg lukkede stille øjnene. Dine læber rørte min

Stille svæver jeg igennem rummet. Det er fyldt med mennesker. De står alle stille og snakker. Nogen af dem græder. Men ingen ser mig, ingen lægger mærke til mig. For dem er jeg åbenbart bare vind

Kærligheden kan alle mennesker finde. Kærligheden er i livet. Uden kærlighed kan vi ikke leve. Alle mennesker har kærlighed i deres sjæle, men ikke alle kan finde ud af at bruge den ordentligt.

Kigger op til dig. Ber. Hvisker forsigtigt til dig. Jeg står i det store tomme kloster. Stearinlysene brænder og varmen burde sprede sig. Men her er helt koldt. Jeg håber virkelig at du kan høre

Da jeg så dig igen tænkte jeg Nej det kunne ik være dig Men jo det var dig du havede Altid sagt nej til mig men Jeg kan ikke leve uden Dig OMKVÆD Men du har aldrig væet smukkere end nu og

Dine søde ord varmer i mit øre. Du giver mig lyst, lyst til livet, til kærligheden. Mit hjerte er som et nyudsprunget bøgeblad, fint, smukt og sårbart. Dine Kærtegn på førhenværende kolde k

Jeg har mærket et glødende hjerte så tæt. Jeg har set en rose bløde så rent. Men at føle dine kys på mine læber, er dog det jeg savner mest af alt.

De siger at mine øjne har forandret sig. De er blevet mere tomme, mere bitre. De er fyldt med ligegyldighed, men hvorfor ved de ikke? Gør jeg???

Hvorfor skal læren om livet være så pinefuld? Hvorfor skal vi mennesker være så sårbare? så skrøbelige. Hvorfor skal min viden om din snare død, være grunden til at jeg endelig åbner mine øjne op, o