Tårer

Der ligger et barn ved pejsen.
Snart vil det begynde rejsen.
Moderen beder en stille bøn,
Om velsignelse og håp for sin søn.

Hun vrider håbløst den våde klud,
Og gnider den mod barnets hud.
En tåre drypper på barnet ned,
Hun ved, at barnet snart får fred.

Moderen vågner om natten i et gys,
Om barnet skinner det skapeste lys.
Hun tager barnet i sin favn,
Og råber højlydt barnet navn.

Men alt hun ser er barnets tomme blik,
Lige så tomt som den skæbne barnet fik.
Hun knuger barnet mod sit bryst,
Det er hendes side trøst.