Der er nu gået 1 uge
Vi har ikke set hinanden
Vi har ikke talt sammen
dagene er gået
den ene dage har taget den anden
den 1. uge er ovre
Den 1. uge har været ok
det er gået fint udadtil
jeg har virket okay udadtil
det er idag 1 uge siden
1 uge siden jeg har set ham
jeg elsker så højt
Nu begynder jeg at mærke
mærke den ubeskrivelige smerte
smerten over at have mistet kærligheden
mitet den kærlighed jeg troede
på og gav mig hen til
den fyr jeg ville dele mit liv
sammen med
han er ude af mit liv
måske forever
Jeg tænker nu mere og mere på ham
Den 1. uge var ok
det synes nu som om at uge 2
bliver værre
værre fordi vi sluttede i uvenskab
men vreden er ved at aftage
jeg har nu kun gode minder tilbage
jeg tænker kun på det gode
alt det gode der var mellem os
det er dem mit hjerte og mit sind
tænker på
det dårlige er næsten glemt
blot efter 1 uge
Smerten tager sit indtag i mig
jeg kan mærke tårerne presse sig på
jeg kan mærke knuden i maven
jeg kan mærke smerten i brystet
Det er en ubeskrivelig smerte
som jeg ikke kan sætte ord på
men som mange kender til
eller kender til, hvis de virkelig
har elsket og følt kærlighed
Jeg har lyst til at skrige
kan nogle gange miste lysten til livet
blot for en kort stund
jeg ved det er noget pjat
jeg må være med smerten
Jeg må føle smerten
Den er der og jeg kan ikke løbe fra den
sindet er i kog
jeg må lade tårerne trille
hjertet græde
og blot vente til smerten er blevet
mindre og han en dag er blevet svagere i
mit sind og mit hjerte
Men hvilken ubeskrivelig smerte....
Skrevet d.
8. januar 2003, 19:55
×
3
×
0
×
3
Tusind tak for dine ord, ja, det er en fed måde at udtrykke sig på. Jeg skriver til dig, fordi dit digt virkelig ramte plet i mig.
Jeg føler med dig, og jeg ved, hvordan du må have det........
Manden i mit liv er jo væk på samme måde, men han har bare været væk siden Julen 2000, og det værste af det hele er, at det var mig selv, der skubbede ham væk!
Jeg tilgiver aldrig mig selv, ved ikke hvordan jeg skal se mig selv i spejlet hver morgen. Men nu er jeg mere end almindelig vild med at få kontakt med ham igen...... Hvis jeg kan!
Mange tanker,
Gunilla.