hvorfor fanden kunne han ikke bare sige "jeg elsker dig"? de tre ord som var så forbandet svære for ham at få ud. tre ord som betød så meget mere for hende end nogen andre ord. hun tvivlede mere og mere på hans kærlighed, hvis han virkelig elskede hende, hvorfor kunne han så ikke sige det? om ikke andet så bare for hendes skyld.
de havde været kærester i mere end to måneder, og ikke en gang havde han sagt "de magiske ord". hvad var det egentlig hun så i ham fra starten af? hans øjne? den lille søde finesse i hans mundvig når han smilede? hvad?
da de mødtes første gang havde hun næsten set den lille hund og de to børn de skulle have sammen, stå ved siden af ham foran deres fremtidige villahus. hun troede han var den eneste ene. var der overhovedet noget der hed det? hun havde set bevis på det engang i en af de der billige amerikanske film. men alt det betød uendeligt lidt nu...
hun strøg de få, men gigantiske tårer under hendes øjne væk med en finger. hun drejede hovedet og så ud af vinduet. hun så at solen skinnede. hvordan kunne solen skinne idag?
hun drejede sin stol om, så hun sad rigtigt ved bordet igen. hun så ned på papirarbejdet hun egentlig var ved at lave. hun blev suget tilbage ind i den almindelige verden igen. hun var tilbage. der var kun en vej ud af hendes grå verden. hun måtte gøre det forbi med ham...men elskede hun ham ikke for meget til at gøre det?
Anne 14 år.
Skrevet d.
12. november 2002, 15:49
×
1
×
0
×
1