Kigger ud af vinduet,
ser mennesker,
på vej til arbejde,
på vej hjem,
på vej til ingenting.
De bliver fanget af deres liv,
deres virkelighed,
uden nogen svar,
på spørgsmål de allerede har glemt.
Had og ligegyldighed,
farer gennem flere øjne,
end jeg nogensinde havde frygtet.
Virkeligheden bliver en fantasi,
og fantasien bliver glemt.
Ingen skal nogensinde føle sig sikre,
for vi ved intet.
Vi ved ikke hvem vi er,
eller hvorfor vi er her.
JMM '02
Skrevet d.
13. oktober 2002, 01:25
×
0
×
0
×
0