Mit sorgens digt

Jeg var til fest... Ham den søde fra a-klassen var der også. Jeg var vild med ham da jeg så ham første gang, og det er jeg (også i den grad)stadig... Det hele kunne være endt smukt og lykkeligt, hvis ikke bare lige at hende der, hans...nå, ja... KÆRESTE stod i vejen. Nu føler jeg mig som en led bitch. Jeg har det som om han er sur på mig, men som min veninde sagde: det er jo ham der wskal have skyldfølelse, det er da ham der har kæreste på... Og det er da også rigtigt, men alligevel...

De ting han sagde til mig var så søde. Selvom klokken var 23, mit i en september måned, varmede hans ord mig op så jeg først er begyndt at fryse nu, hvor jeg ikke længere tror ham. og det er det der er så pokkers. Jeg tror ham ikke, og jeg har gået rundt oig følt mig ekstrem dum hele weekenden fordi at jeg troede ham dengang. De tre kvarter hvor vi stod sammen nede i Maikens have var som tre kvarter i himlen. Jeg er virkelig overbevist om at jeg elsker ham. hvorfor skulle jeg ellers gøre så meget ud af det???

Da jeg var kommet hjem lørdag, satte jeg mig ned(ja, her i lørdags hvor vejret ikke var flinkt når man har hjertekvaler... regne, regne og regne. æv!) og skrev mine inderste tanker. Eller, ja, det gjorde jeg måske ikke helt, for de blev vist omformuleret til et digt... Det digt synes´jeg at alle jer også skal have lov til at læse, for personligt synes jeg det er skidegodt for folk der er i samme situation som mig... Værs' go!

The True Illusion of Words

Words can make you smile
Words can make you cry
they can make you fly
they can send you directly to hell

Sometimes they are big and beautiful
others they are cruel and mean
they cheat you to believe a lie

They can be true, they can be false
They can be white, they can be black
It's all up to the speaker of the words

Words have making me smile
the same words has even making me cry.

Words are just the intermediary between
LOVE and HATE

I know, because I felt
My own mind has been suffering
And that's just because of some stupid words.