Tiden

Jeg lærte dig at kende, igen min sport. Du havde et godt øje til mig, men var ikke sikker, pågrund af aldersforskellen var andeles anderledes end hvad du var van til.

Vi begyndte så småt, og kærligheden blev større og større. Jeg er glad, men alligevel ikke. Du går op i din sport, måske lidt for meget engang imellem, at det hender at du glemmer mig.

Tid er ikke det du har mest af, du arbejder, træner og skal det hele. Du er stadig som en lille dreng. Hver gang jeg ser ind i dine små øjne, er der altid et glimt af lykke.

Jeg vidste fra starten at din sport betyder alt for dig, men min eneste bøn er glem mig ej....

skrevet af Sasja