Iindse det!

Solen titter gennem ruderne, ned på dig mens du ligge der og sover trygt, uden at vide hvad der er sket.
Vi havde på fornemmelsen det ville komme, men hvornår det ved man jo aldrig.
Kan vi ændre noget, skal vi prøve - vi finder nok aldrig ud af det.
Hvordan kunne det nå så langt og slutte så brat.
Vi havde hinanden, hinanden at komme til når vi manglede tryghed og omsorg.
Vi elskede hinanden, selvom det langssomt gik i stå.
Vi savnede hinanden, så utroligt, men havde intet at lave i hinandens samvær.
Vi gik fra hinanden, vi savnede, vi håbede og vi prøvede.
Men til hvilken nytte - vi viste jo det var forbi.