Farvel Gud

Var det til mig?
Var det ærligt?
Var det på grund af mine synder?
Jeg troede aldrig gud.
Jeg vil aldrig tro på gud.
Jeg troede du havde det fint med det.
Gjorde jeg noget galt?
Gjorde gud dig så blind, eller er det sandt og fortjent?
Gjorde mine handlinger alt det du sagde?
Timerne brugte jeg først på at græde for dig.
Mine tåre var spildte på dig.
Dagene brugte jeg på at prøve at blive troende og bede om hjælp og tilgivelse.
Gud svaret mig aldrig.
Året brugte jeg på at glemme dig.
Du gik altid ved min side for at kunne spille 'Gives You Hell' fordi du vidste det gjorde ondt at se på dig.
Årene brugte jeg på at spekulere på om det var dig der var skyld i det?
Dig der var uretfærdig.
Dig der var bitter og hævngerrig, når det burde være mig.

En ting lærte jeg af dig. At gud måske fandtes men at jeg fandme ikke skyldte ham noget efter de år hvor jeg prøvede at bede og han aldrig svaret. At han ikke hjalp mig.
Måske hjælper troen på ham andre.
Jeg er bare født for logisk og har for svært ved at tilgive til at se igennem fingre med fakta og alt der er sket.
Så mellem papkasser og med en øl i hånden skåler jeg for månen og siger farvel til den gud jeg aldrig troet på.