Du så mig

Blodet i min krop vil strømme, strømme så hurtigt, strømme med længsel, strømme efter det uopnåelige og derefter strømme i cirkler, indtil jeg bliver et lys, indtil varmen sprænger mine årer og når ind til hjertet, hvor det får mig til at stråle. Stråle af længsel. Stråle stort. Stråle med frygten. Frygten for at det ikke er mig.

Jeg er nu din sol. Men jeg er din sol i mit mørke. I mit mørke uden andre grænser end fortvivlelsen. Og Den rammer mig med nålestik, den rammer med overraskelse, den rammer hårdt, autentisk og alligevel uden at vise mig virkeligheden.

Du rammer. Du ramte specielt. Du ramte mit mørke skarpt. Præcist. Du skal bare se mig lyse - lyse op, lyse med angsten for det ukendte, lyse med strømmen, mod strømmen, lyse med troen. Troen på at du så mig. Troen på at jeg så dig. Troen på det værste og troen på at vi troede, strålede og strømmede.