Jeg elsker dig!

Jeg har en dejlig kæreste. Han bor lidt langt væk, og vi ses ikke så tit. Men hvad gør det? For når vi ses, er han den dejligste kæreste man kunne tænke sig. Han er sød og hjælpsom og betænksom. Han tager opvasken imens jeg sidder på sofaen og griner og hygger med min søn. Han hjælper til med maden, giver et kram når jeg er trist. Han holder om mig hele natten. Vi elsker blidt og hårdt og længe og det er skønt. Han har en skøn familie. De tager godt imod mig med åbne arme og vi besøger dem ofte. Og jeg elsker ham og til sommer skal vi bo sammen et år inden han rejser til den anden ende af landet. Og det er skønt når man ikke har de store muligheder for at holde kontakten ved lige til hverdag.

Og jeg er drøn forelsket. Men i en anden. Han er rigtig sød og blid. Og vi snakker fantastisk sammen. Vi havde det rigtig godt sammen, dengang, før jeg mødte min kæreste. Men han er 10 år yngre end jeg, så jeg viste at det aldrig ville holde. At jeg aldrig vil få et forhold med ham. Og alligevel her et år efter, kan jeg mærke at jeg sukker efter ham. Jeg får sommerfugle i maven når han sender en sms. Ja, for vi har holdt kontakten. Og selvom det kun er som venner, så ved vi begge, at vi føler mere for hinanden. Og i morgen skal jeg besøge ham, for første gang siden han gjorde det forbi. For selvom man har haft sex engang, kan man jo godt være venner og mødes som venner. Og alligevel har jeg ikke fortalt min kæreste dette. Han bor jo heller ikke helt så langt væk som min kæreste, men næsten alligevel.

Og jeg drømmer om et liv med den eneste ene, ham den søde fyr jeg aldrig har mødt, men kun snakket med på skype. Min kæreste havde gjort det forbi en periode, og jeg meldte mig på et datingforum og vi havde aftalt at vi skulle mødes. Men jeg turde ikke. Hvad nu hvis jeg forelsker mig hovedkulds i ham og ikke kan slippe ham igen? Og vi snakker stadig sammen med jævne mellemrum. Jeg bliver så glad når jeg snakker med ham. Faktisk er han en af de mennesker jeg snakker mest med. Han har nogle børn, som jeg ville elske at være reservemor for. Selvom jeg aldrig har mødt dem, eller snakket med dem, så føles det rigtigt. Og han tilbød mig, at hvis vi mødtes og alting føltes rigtigt, så ville han flytte over til mig og skabe en familie og hjælpe mig med mit hus og gøre hvad han kunne for at jeg havde det godt. Nu flytter han til udlandet og selvom jeg aldrig har mødt ham, så kan jeg mærke at det giver et stik i mig og at jeg kommer til at savne ham.

Og jeg ville have lagt mit liv i hans hænder, men han ville ikke have mig. Ham jeg forelskede mig hovedkulds i for over 2 år siden. Ham der var skyld i at vi gik fra hinanden, min ekskæreste og jeg. Vi drømte de samme drømme. Og jeg ville aldrig skulle lide økonomisk nød. Han var den mest fantasiske mand, tænkte jeg. Enhver kvinde ville være heldig. Og jeg forstod godt at jeg aldrig kunne blive god nok til ham. Så jeg gjorde alt hvad han ønskede for at bevise mit værd. Nu spørger han om en chance for at se om vi kan få et godt forhold og jeg kan ikke få mig selv til at sige ja. Det føles ikke længere rigtigt. Men jeg kan ikke i mit hjerte give slip på den følelse jeg havde for ham engang.

Og når jeg ser ham, så får jeg klumper i halsen og tårerne presser sig på og jeg har lyst til at han skal tage mig ind til sig og aldrig give slip. Min ekskæreste, som efter at vi stortset ikke har snakket sammen i over et år nu er flyttet til den by jeg bor i. Som jeg selv smed ud. Som jeg ved elskede mig over alt på jorden. Og nu ønsker jeg at han bare skal tage mig til sig og sørge for at alting nok skal blive godt igen.

Og jeg sidder med telefonen i hånden for at ringe til ham. Ham som bor lige nede af gaden. Ham som jeg aldrig rigtig har haft et forhold med. Ham som lejede sig ind på et værelse et par måneder. Ham som jeg i fuldskab lavede en aftale om at blive gift med om 5 år, hvis ingen andre vil have os. Ham som drømmer om et liv med mig. Ham som jeg har haft fantastisk sex med når jeg ikke har haft andre mænd på banen.

Og på mandag vågner jeg op i min kærestes arme og skal tilbringe en helt uge med ham for anden gang i vores forhold. Jeg tænker at så skal alting nok blive godt. Og jeg har dårlig samvittighed over for alle de tanker jeg allerede gør mig om andre mænd. Og jeg har dårlig samvittighed over for mig selv for ikke at være sand imod mig selv. For ikke at stræbe højere. Og fordi jeg har lyst til at sige til hver eneste af jerfra hver sin del af mit hjerte, at jeg ikke tror jeg nogensinde vil kunne slippe jer. Og at jeg ønsker at I skal fylde mit liv op med liv og glæde. At I til sammen vil være den perfekte mand og at jeg elsker jer, hver og en som I er.