Såret kærlighed.

Ja, jeg er endt i denne situation at min kæreste har slået op med mig, og jeg er garanteret ikke den eneste som har oplevet dette. Det skal lige siges vi kom sammen lige knapt et år... 3 uger før han gjorde det forbi med mig, bestilte vi en ferie sammen og jeg troede at det var guld og grønne skove. En lørdag hvor jeg havde været i byen, kom han også i byen for at tjekke mig, men da jeg skulle noget tidligt næste morgen, tog jeg ikke med ham hjem og sove, og det gjorde ham sur og ked af det .. Dagen efter skrev jeg til ham at jeg savnede ham og en kæreste-aften på sofaaen kunne være helt kanon, dog var der en lille stavefejl og det flippede han helt ud over! Senere på dagen ringede jeg til ham og sagde at det gad jeg bare ikke finde mig i,og hvis han skulle blive sur over sådan en ting, så kunne jeg finde andre drenge at bruge min tid på ..Selvfølgelig var det ikke rigtigt sagt, men blev bare så rasende over det .. Men det endte med at vi blev gode venner og ellers var han bare så sød resten af ugen .. - Liige indtil vi nåede søndag aften, han begyndte at virke mærkelig på sms, og han skrev at det var vigtigt at jeg kom ud til ham på tirsdag, for vi skulle snakke sammen .. Og jeg anede snart hvad han snakkede om, så slog han op med mig på sms! og senere ringede han, jeg var så ked af det og havde bare lyst til at hænge mig selv .. Jeg fik ikke det mindste søvn denne nat, og dagen efter kørte jeg ud og hentede mine ting, og lagde et brev til ham.. Han ringede til mig efter arbejde, og sagde at det var et sødt brev, men det ændrede ingenting .. Han kunne ikke være i et forhold med mig mere .. Derefter var jeg utrolig ked af det og kunne ikke lave andet end at græde, og han virkede ovenpå, og det gjorde ONDT! Her stod jeg med en ferie med ham, og uden afbudsrejse og en regning på 4,500 fra os hver, og en rasende eks over det kostede så meget (tro mig når jeg siger, bestil aldrig en ferie uden afbudsrejse!) Helt alene og forladt, også var det endda sommerferie, og mine veninder var væk Øv, hvad skulle jeg gøre? Jeg fandt trøst ved en god kammerat, som var ved mig hverdag, men jeg kunne bare ikke være glad... for det føltes som om han havde taget en kniv og stukket den direkte i mit hjerte!

Dagene gik og små 14 dage efter han var gået fra mig, fandt jeg så ud af .... Han havde været mig utro og var allerede sammen med en ny, det gjorde så ondt! men nu gav det hele jo mening! Men bare det at han havde haft sex med en anden gjorde så ondt, og jeg havde godt nok smerten helt nær mig! Siden da har vi jævnligt svinet hinanden, og har været uvenner.. jeg må erkende dette ordsprog: "Der er ikke langt fra kærlighed til had".

For knap 1,5 måned siden, hørte jeg at hans davæærende nye dame var gået fra ham og hun havde bare dumpet ham for hårdt, og jeg var på en måde ovenpå over det! Lørdagen efter ringede han til mig i byen, og jeg var sikker på det var en sviner jeg nu skulle have - meen næ nej .. Han var ked af det og helt nede på knæ! Han ville have mig med hjem, og så dum som je var, så tog jeg med ham hjem.. Vi kyssede, havde sex og hyggede os.. Jeg var glad, og samtidig ked af det, for hvad skulle der ske?? - 2 dage efter ringede han til mig, og sagde at han ikke kunne ... Han skulle bare være single og det i lørdags bare var hyggelig! jeg var så gal og ked af dte samtidig, for jeg havde troet på det bedste ..

I dag 3,5 måned senere står jeg tilbage, forholdvis glad, men tom indeni... For mangler jeg ham, ellers mangler jeg det? Savner jeg ham, eller savner jeg det? Kan man nogensinde finde sammen med en, som har såret en så meget? - Er han kommet videre og er han glad? finder vi nogensinde sammen, og tænker han på mig? De samme spørgsmål kører rundt inde i mit hoved - For jeg er ikke glad, jeg har så ondt indeni og nu vil jeg bare give slip! Så nu er mit spørgsmål til jer, hvad skal jeg gøre, for at komme videre, give slip og være ligeglad med ham? Hvad gik der galt, eller hvad skete der? -