Jeg går gennem københavns gade. Og kigger på hvordan alle går og hygger sig.
Men det eneste jeg kan tænke på er hvornår tiden vil udløbe med dig?
Jeg ved godt du ikke engang er et menneske. Men det betyder jo ingen ting.
Du er der altid for mig. Jeg kan altid være sammen med dig.
Men med et, sker det du vil ikke være her mere. Og min verden bliver blæst væk.
Tiden løber ud i sandet, gud? er du virkelig så fej? Det skulle jo være hende og mig?
Alting kommer alting går, men vi havde så meget som vi skulle nå.
Hey du? kan du vise mig vej? Vejen til drømmens land, så jeg aldrig skulle forlade dig. Men man bare kunne svæve på den lille sky. Når man godt ved man vågner fra den fantastiske drøm, drømmen om dig og mig.
Jeg tager dig.
Løber væk.
Gemmer mig i en busk.
Du kan stå og græsse.
Vi finder et sted.
Et sted hvor vi kan leve i fred.
Ingen skal spille os ad
Nej, for vi to, ja dig og mig.
Vi kunne sagtens leve uden mad
Så længe vi har hinanden er intet galt.
Athene min piiie'
Jeg ved snart ikke hva jeg skal sige?
Den dag Athene forlader mig.
Vil jeg gøre det samme mor. Forlade dig.
Skrevet d.
9. december 2011, 17:15
×
1
×
0
×
0