Broken Angel

Du var min rose. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, så hopper ud i det. Din storesøster og min storesøster var gode veninder, BEDSTE veninder selv til dagen i dag. Det var den første gang du så mig, da jeg kom hjem ved jer for at hente nogle af dine søsters ting, det tidspunkt hun boede over ved os. Du blev ved med at stirre og jeg blev helt rød i ansigtet. Til dagen i dag bliver du ved med at fortælle mig at det var som ægte kærlighed ved første blik.
Det var den første gang jeg så dig, jeg glemmer det aldrig, så kom den dag du spurgte om mig til din søster, så kom den dag du skrev til mig, så kom den dag du ringede til mig for første gang, den dag du sagde du elskede mig, den dag du holdte om mig, kyssede mig og elskede mig af hele dit hjerte.
Du kiggede mig i øjnene, du holdte min hånd og du forklarede mig hvad ægte kærlighed var og at det var det vi havde. 
Årene gik og vi voksede op sammen med vores kærlighed, vi var små til at starte med, men vi voksede op med at være de små kærester og vi elskede hinanden. Ingen anden fyr kunne nogensinde tage mig fra dig, du var min aller første fyr og du skulle være den sidste.. 
Men nu? Nu er vi som sol og regn. Der kom den side frem af dig som jeg aldrig havde troet skulle komme frem, og jeg hader at snakke om det fordi jeg kan stadig ikke tro det, kan stadig ikke tro at det menneske som gjorde den ondskabsfulde ting var dig, efter 4 år og 6 måneder så virkede det bare ret upassende. 
Det er nu 6 måneder siden og mit hjerte brænder af lidende smerte. Du skuffede mig, og du begik ikke kun den her fejl i mod mig, du begik den også mod Gud.
Og hvorfor skulle du gøre det jeg forstår det ikke.. Du var den kloge af os to, du var den bedste af os to, du var englen.. Men jeg sværger at jeg ikke har det godt uden dig. Selvom du har gjort det der i mod mig, så er du alt hvad jeg tænker på hver dag. Du siger undskyld og at jeg skal tilgive dig?? Hvordan skal jeg det når det gøre så ondt..  Hver gang jeg ser dig ude på gaden eller lign så har jeg lyst til at græde og mit hjerte slår så hurtigt. 
Det er nu 6 måneder siden jeg forlod dig.. 6 svære måneder, med et knust hjerte og en knust sjæl. 
Der blev holdt en kvindelig fest for din nevø og jeg blev spurgt om at komme med af vores søskende, blev nærmest tvunget.. Hvad jeg ikke havde set komme var, at du dine brødre og søsters mand skulle komme ind til sidst og det var ikke til at bære at skulle være i samme lokale som dig, for det var blot en måned efter vi slog op, mit hjerte gjorde så ondt lige på det øjeblik. Det mindede mig om for 2 år siden til din nevøs fødselsdags fest så var vi sammen, og vi var lykkelig. Under festen sneg vi os på toilettet sammen, vi grinte sammen, hyggede sammen vi kyssede og holdte om hinanden.. Denne gang var det mig alene der løb på toilettet for at græde. 
Vi er ikke længere det vi var og det dræber mig.. Det ikke længere os to, og det som gøre mest ondt er at ALT var dengang, der ikke noget som hedder i nuet.. 
Jeg savner dig, jeg elsker dig og jeg glemmer dig aldrig du min rose selvom du gjorde det du gjorde vil du aldrig visne i mine øjne og i mit sind. 
Jeg elsker dig for evigt.