Nogle gange når man sætter sig ned og tænker alle tingene igennem, så tænker man på alt hvad man har gjort. Man tænker på det som har såret en aller mest i verden. Man tænker på det der har ramt dybten i hjertet på en. Det er hvad jeg tænker på når jeg tænker tingene igennem, jeg tænker på dig, din trøst, din latter, måden du holdte min hånd på og aller mest den kærlighed du gav mig.
Ser du, når jeg tænker på alle de ting skal du vide jeg græder ikke, men savnet har sprunget mit hjerte.
Jeg tænker på om du stadig tænker på mig, jeg tænker på om du savner mig.
For jeg savner dig nemlig og et eller andet sted indeni vil du altid være nummer et i mit hjerte.
Det snart to år siden.. Og i de to år har jeg tænkt på dig dag og nat. Har ikke set dig siden april 2010.. Kun 2 gange og det var korte øjeblikke, men mit hjerte må havde mindst slået 3000 slag i de øjeblikke som varede 5 sekunder, det hamre virkelig hurtigt når jeg ser dig... Og når jeg kigger på dine billeder, så kunne jeg blive ved med bare at kigge på dem, dine grønne øjne.. Dit smil.. Jeg elskede dig virkelig højt, det gjorde jeg sku.
Du sårede mig så dybt at jeg ikke gik i mit eget kvarter i 5 måneder, for du boede jo der også. Jeg tog ikke engang en bus som jeg vidste ville stoppe ved dit hjem, så bange var jeg.. Du var som en forbryder i mit liv. En dag tog jeg chancen for at tage den bus, det gjorde jeg så og du stod også på bussen da jeg så du var på vej op, gik jeg med det samme ned...
Jeg var en helt anden person i et helt år, du tog min kærlighed og krænkede den, smed den ud af et høj hus og gjorde den lam. Du tog mig helt med dine bare hænder og forvandlede mig fra en diamant til noget støv.
Skrevet d.
7. november 2011, 20:42
×
9
×
0
×
4