Løgne og falske forhåbninger,
var det du fyldte min verden med.
Jeg gav dig en del af mig selv,
som ingen andre fik set før.
Og nu ser du bare på mens jeg lider!
Hvor blev dine falske bekymringer af?
Dine tomme ord og løfter?
Dem tog du vel med dig,
mens mit hjerte trofast fulgte efter!
Hvad har jeg nu?
Udover knuste drømme og tårer?
Jeg nægter at tro det!
Hvordan kunne du være så hjerteløs og kold?
Var jeg ikke altid sød og barmhjertig?
tilgav dig for det utilgivelig,
imens jeg viste min fulde kærlighed!
Hvordan kunne du glemme vores fremtidsplaner?
De planer som du var med til at skabe!
Se dem forsvinde ud i luften,
har du ikke tænkt dig at stoppe dem?
Hvorfor ser du på mens det hele går fra hinanden?
Jeg stiller spørgsmål ud i evigheden,
selvom jeg ved svaret ligger hos dig!
Din familie gav mig deres fulde opmærksomhed,
idet jeg kun var hos dem for at finde dig.
Du sagde du ikke var klar til et forhold,
hvordan kan det gå til?
Var det ikke dig som startede det hele?
Og nu er du ved at sætte det hele på spil?
Er jeg mon så krævende og irriterende?
at du føler du skal holde afstand?
Det eneste jeg forlagte var din kærlighed,
men den fordelte du imellem andre piger.
Hvordan kan du gøre det mod mig?
jeg gav dig mit fulde jeg!
var det ikke nok for at bevise at jeg elskede dig!
Men nu lader jeg det forsvinde bag mig,
om du så følger efter vil jeg ikke vende mig.
Du kunne bare sige sandheden,
så ville jeg i det mindste kunne forstå dig.
Men nu er det forsent jeg er blevet klogere!
Skrevet d.
9. september 2011, 22:17
×
4
×
0
×
1