Dig og mig

Aldrig har jeg elsket så højt.
Aldrig er jeg faldet så dybt.

Aldrig før har jeg kunne mærke hver en celle i min krop risle af lykke og glæde.
Aldrig har jeg vist der var så mange, at de kunne gøre så ondt.

Aldrig før har jeg haft så stor lyst.
Aldrig før har jeg ønsket den væk.

Livet er jo skønt....

Vi har mad på bordet... det smager bare ikke særlig godt.

Vi har tag over hovedet.. jeg kan bare ikke mærke det. Haglet falder alligevel på min krop.

Vi kan vælge ud fra et helt hav af uddannelser.. men du er jo ikke en af dem.

Jeg ved hvad jeg vil.. men jeg er så
forvirret.

Jeg elsker dig og ved nu, at jeg aldrig har elsket før.

Jeg ved du elsker mig .. så hvorfor kan vi ikke gøre hinanden lykkelige?

Når jeg nu er så ulykkelig uden dig ..

Alt i mig higer efter dig.. min atomer splitter, for bare at komme dig nærmere..

Men vi har mistet hinanden og jeg kan ikke finde dig...

Livet ER skønt, jeg VIL nyde hvert et sekund...

Jeg vælger at tro på, at du ikke elsker mig og jeg derfor kun kan blive lykkelig uden dig..

Jeg vælger ikke at høre din mening.

Er jeg blind, dum eller lider jeg bare af mindre personlighedsspaltning ?

Tror det ikke .. synes at kunne huske alt hvad jeg har gjort, sagt og følt... husker alt for godt.

Jeg har gjort det. Det der sker for alt for få .. miraklet.. Jeg har fundet dig .. mit livs kærlighed og nu skal jeg bare lære at leve uden dig ...

Livet er lidt hårdt .. men det har i det mindste humor...