Labyrent

Livet er af de svære labyrinter i livet
ikke altid bliver der bliver fundet vej
men sammen over alle forhindringerne ku vi to
følte jeg var i krig
den eneste der ville slås
for kærligheden
du dødede i kampen
hvor blev du af?
gemte du dig i forhindringerne?
Jeg var så desperat
jeg lå på knæ
tiggede dig så inderligt om at bli
det eneste du gjor’ var at læne dig tilbage
nu kan jeg ligge hver nat
og frygte minder
der vil komme i mine drømme
hver nat
som ikke vil gi slip
mit hjerte hang som et anker
dybt på bunden
så tung
du ødelagde kæden
vi hørte ikke sammen længere