Levet i løgne fra en jeg mindst havde forventet det fra

Vi er kusiner , men kaldte os selv for søstre, fordi vi elskede hinannden så ubeskriveligt højt. Det var bare mig og dig hele tiden, alle mine hemmeligheder var dine hemmeligheder. jeg fortalte dig om den fyr jeg elskede i over 3 år, du ønskede så meget at det skulle være mig og ham. Men så kom den dag, hvor du fortalte mig at dig og fyren, havde fået kontakt til hinanden. Jeg fik et chok, men sagde "bare du er lykkelig, så er jeg også lykkelig" dagene gik, og i fandt hurtigt sammen. I blev gift, du fik et barn, men overlevede ikke ret længe.. Du græd på mine arme og dine tåre på min hud. jeg gjorde alt for at være der for dig. Ind til den dag , jeg fandt ud af at ALT var løgn! ... Hvordan kunne du? hvordan??? jeg havde så meget tillid til dig, så meget kærlighed til dig. Du var mit kød og blod, men alligevel, var det hele noget rod. Du beder om tilgivelse, du beder om det skal være det samme som før. Men hvordan skal jeg nogen sinde kunne stole på dig igen? smerten gør så ondt, den brænder i mig, og jeg kan ikke slukke det. Jeg blr desværre nødt til at gå min egen vej, og prøve at glemme dig,du var fantastisk, og alligevel ikke, du var den jeg så op til. men livet går videre. og jeg må bare se sandheden i øjnene... farvel for altid,