Jeg vil have dig, men vil du have mig

Hej smukke
Jeg havde jo desværre nok set det her komme. Specielt med dine sms’er og beskeder på facebook, den sidste tid, Men jeg ville ikke indse det, turde ikke indse det og håbede det inderligt ikke.

Jeg havde håbet du kom hjem fra din langvarrige indlæggelse, fik det bedre og igen begynde, at tænke på, hvad det var i mig, der fik dig til at falde for mig . Tænke på de dejlige timer vi har haft sammen inden indlæggelsen, tænke på det dejlige varme kram og det vidunderlige farvelkys, vi gav hinanden da vi sidst sås, for knap 6 uger siden på hospitalet. Tænke på mig som den person jeg var der, det er den person jeg er inderst inde og at du så ellers bare ville følge dit hjerte.

Jeg føler en masse for dig, som jeg måske ikke burde lige pt. Men jeg er desværre ikke en robot, der har en on/off knap til min følelsesmæssige side. Du kan ikke rumme, at jeg føler som jeg gør, eller det føler jeg ikke du kan. Du skrev ”at skulle vi klare det her, måtte du desværre gøre som du gør pt.”, Men kan du finde plads til mig i dit hjerte igen, når dette er overstået? Eller er alt hvad jeg har foretaget mig, været spildte kræfter?

Jeg ville ønske vi havde mødt hinanden på et andet tidspunkt. Denne periode er ikke kun svær for dig, men også ualmindelig svær for mig. Du har din sygdom, kommunen, Gustav og ikke mindst jeres hverdag at tænke på. Jeg har så meget kærlighed inde i mig der bare venter på at få lov til at komme ud. Jeg elsker dig virkelig så højt, men føler desværre vi har ramt et ualmindeligt dårligt tidspunkt. Jeg er bange for at det aldrig bliver til et ”os”. Jeg håber det gør, men tør jeg tro på det?? Jeg føler ikke jeg lever nu. Det gjorde jeg da du var i mit liv, men det føler jeg desværre ikke længere du er. Alt hvad jeg ønsker er at leve. Måske bliver det os, måske ikke.

Tålmodighed er en dyd. Kærlighed er ikke altid perfekt. Kærlighed er kærlighed på godt og ondt. Lykken tilsmiler den der har tid og overskud til at vente på den rette, tid til at vente på det rette tidspunkt. Men føler desværre ikke at vores tidspunkt var nu. Ville dog ønske af hele mit hjerte at det var.

Jeg kender dig måske knap nok. Jeg kender ikke dine forældres navne, ved ikke hvordan din barndom og ungdom har været, hvordan du er nået til det sted hvor du er nu. Men jeg kender dine ansigtstræk. Jeg kender hvert eneste stænk af guld i dine øjne og jeg ved at de timer vi har haft sammen, har været de bedste jeg har oplevet. Mit hjerte savner din søde stemme. Jeg ved du er noget for mig, men er jeg også noget for dig? Håber vi kan finde en fælles vej.

Jeg ved jeg har higet efter, til tider måske også været desperat efter at mærke bare et glimt af din kærlighed. Jeg har forsøgt at give dig så meget, uden at forvente at få noget igen her og nu, men dette er svært at klare. Havde jeg bare fået et lille ”jeg savner også dig, min skat” tilbage, bare engang imellem, så havde jeg kunne klare det. Men jeg kan snart ikke mere. Så ønsker du et os, så sig det eller meld klart ud, at du er blevet kvalt af mine kærligheds erklæringer, trods din udmelding om at dette aldrig ville ske. Men det er vist desværre alligevel det der er sket.

Det er gået op for mig, at alt hvad jeg har gjort, har jeg gjort forkert. Kunne jeg gøre det om, er der ikke noget i denne verden jeg hellere ville, men det kan jeg ikke. Sket er sket og fortiden kan ingen ændre. Alt hvad jeg har opnået, er præcis det jeg mindst af alt ønskede, at skubbe dig væk fra mig.

Jeg har mange gange sagt, at intet kunne skræmme mig væk fra dig, det mener jeg stadig, men jeg kunne tilsyneladende skræmme dig væk, ved at vise den store kærlighed, jeg om nogen så inderligt nærer til dig. Havde du bare sagt fra. Det gjorde du ikke, før nu, hvor det hele er for sent. Det håber jeg ikke det er, men er bange for at toget er kørt og at vi to ikke længere er ombord.

Jeg elsker dig og vil nok altid tænke tilbage på, hvor fantastisk vi kunne have fået det sammen. Gustav, Oliver, dig og mig. Men desværre tror jeg, du har taget en beslutning om, at dette aldrig vil ske. Desværre kan jeg kun sige, for intet i denne verden ville jeg ønske mere, end et ”OS”!!

Der er engang en der har sagt ”Øjet ser aldrig det vigtigste, kun med hjertet ser vi rigtigt”. Jeg har set på dig med mit hjerte, og jeg så ingen andre end dig. Et fantastisk dejligt og smukt menneske inden i, såvel som udenpå. Desværre har du ikke gjort det samme. Du har set på mig med dine øjne, set min højde, min vægt, set på mine mange sms’er hvor jeg higede efter din kærlighed. Vigtigst af alt min skat. Så glemte du at se med dit hjerte.

Jeg bliver aldrig 190 cm høj og kommer aldrig til at veje 80 kg+, men jeg kunne godt tage nogle kg på, det er vi helt enige om. Det vil også ske, når jeg er følelsesmæssigt i balance, som jeg ville være med et ”os”. Min krop er desværre bygget sådan op, at når mit hjerte slår revner, mister jeg appetitten og får ikke spist det jeg skal, således at jeg taber mig. Da vi mødtes og frem til din indlæggelse havde jeg taget 5 kg på. Under din indlæggelse og frem til nu, har jeg tabt de 3 igen, trods det at jeg har drukket mange liter fløde. Sådan er min krop desværre.

Havde du bare kunne se udover min højde og vægt, set det jeg virkelig indeholder som menneske, den kærlighed der sidder så fastgroet i mit hjerte og som på ingen måde er bange for at komme ud, som jeg på ingen måde er bange for at vise og kæmpe for. Ja, havde du set det, kunne det hele have været meget anderledes.

Jeg ved at jeg ikke er perfekt, ingen er. Men består min fejl, i vores korte tid sammen, i at jeg udviste dig min uforbeholdne kærlighed, men at du ikke kunne klare det alligevel, ja, så kan jeg ikke undskylde. Jeg er en blid, følsom og meget følelses ladet mand, der kan, vil og altid er parat til at vise, min elskede at jeg elsker hende. Dette hverken, kan eller vil jeg lave om på.

Du har, tror jeg, taget et valg, der desværre betyder at dette aldrig kommer dig til gode. Jeg håber du på et tidspunkt vil se på mig med dit hjerte og indse at jeg vil det bedste for dig og din dejlige søn. Indse at jeg måske er det bedste for jer. Vil dette nogensinde ske, må tiden vise. Jeg håber det, men tør ikke tror det. Håber du kan sige jeg, tager fejl. At du kunne sige med en meget kort sætning - ”Skat, jeg elsker også dig, og vi skal nok finde ud af det”, men kan du det??

Husk min skat, alt hvad jeg har sagt, skrevet og foretaget mig, er gjort i kærlighed til dig.

JEG ELSKER DIG!!

Ha’ det godt. Vores veje krydses, forhåbentligt, på et senere tidspunkt, gerne inden længe, hvor der er plads og ro til at den kærlighed vi havde i starten, igen kan blomstre.

Inderlige kys og varme kram, fra det inderste af mit hjerte.

****** JEG ELSKER DIG ******