Skakmat!

Rummet er mørkt, køligt, og på ingen måde rart at være i, der hænger spindelvæv i loftet, en sort mager rotte piler over det knirkende trægulv. Der lugter fugtigt og indlukket. I rummet står et gammelt egetræsbord, dækket af et tykt lag støv, der ligger et falmet gråt garnnøgle på bordet. En rød kat lister sig ind i rummet, gulvet knirker bare af kattens små forsigtige poter, den hopper op på bordet, støvet hvirvler til alle sider, katten puffer til garnnøglet, det falder ned fra bordet, og triller langsomt hen i den anden ende af rummet, katten hopper ned, styrter efter garnnøglet, puffer endnu en gang, så det langsomt triller ind i et helt andet rum. I dette rum ligger et gigantisk skakbræt, med enorme vingummi skakbrikker, en dame og en mand danser vals midt på skakbrættet, månen spejler sig i deres blanke dansesko, som giver genlyd for hvert eneste trin, den tonefyldte musik, deres yndefulde udfoldelse. Katten skuer ud over skakbrættet, kan ikke få øje på garnnøglet. Den går forsigtigt hen mellem alle vingummibrikkerne. Garnnøglet har klistret sig fast til en grøn vingummi. Katten prøver at få det fri, men det lykkedes ikke. Den går hen til danseparret for at få hjælp, de ænser den slet ikke, først da damen træder katten over halen, bemærker de katten, men siger ikke noget, for de er så dybt betaget af deres egen måneskinsvals. Den løber forskræmt ind i en vingummi, en grøn vingummi. Katten sidder fast i den forbandede klistrede masse. Pludselig stopper musikken, danseparret stopper med at danse, selv månen holder op med at skinne. Vingummierne falder langsomt, en efter en, ind mod midten af skakbrættet, de omringer danseparret. Nu kan katten komme fri, og garnnøglet sidder heller ikke fast mere. Musikken tænder igen, men denne gang er det ikke vals, der er Etwart Grig, Morgenstemning hedder stykket. Et kraftig lys blænder kattens små fortvivlede øjne, det er solen der blænder, den smiler muntert til den røde kat. Danseparret er begge blevet forvandlet til grønne vingummier . Katten hører en svag rusten stemme kalde, det lyder så fjernt ”Hjælp altid når du kan hjælpe, ellers ender du også som alle de andre ligeglade vingummibamser, grønne vingummibamser.” Katten slikker nysgerrigt på en grøn vingummi, den er bitter, smager af ubarmhjertighed og ligegyldighed, nej den var der ikke noget ved tænker katten. Katten puffer den grønne vingummi ud fra pladen ”skakmat” siger den og ler! Den der ikke vil høre, må føle.