Jeg tænkte.

Jeg tænkte, jeg ville gøre det. Jeg vidste at det ville lykkes, men dog tøvede jeg. Jeg havde altid elsket hende. Tiden var kommet til at der skulle ske forandringer, men i tvivlens forhåbninger vendte jeg mit blik indad.
Jeg filosoferede over denne estiske og vidunderlige nat, jah den nat, hvor alt blev indtaget af den sorte og mystificerende nat.

Hun så let ud, som et snefnug der dadlede ned fra himlen, jah som en tåre der ligger i kanten af øjet.