Intet er som det plejer
Hvordan kunne det gå så vidt?
Udadtil har jeg en facade
En facade hvor alt går godt
Men inderst inde kan jeg høre mit skrig
Mit skrig dag og nat
Jeg føler alting hænger mig langt ud af halsen
Står i lort op til begge øre
Jeg troede jeg kunne klare det
Men det kan jeg ikke
Hvorfor har jeg så svært ved at søge hjælp
Det er jo for fanden bare at spørge!
Alt er så ensomt
Min lejlighed føles pludselig meget stor
Og alligevel så tom
Det er som om der mangler noget
Mangler liv
Hvornår kommer det til at ske?
Er jeg ved at blive tosset
Eller er det bare sådan livet er?
For mig, en stor fiasko
Min eneste lykke
Mit eneste håb
Min kæreste skat
Savner det sociale med alle de gamle
Dem der også er i arbejde nu
Ingen har længere tid til hinanden
Alt er blevet så alvorligt
Hvor er al morskaben?
Sådan er det åbenbart at gå fra ung til voksen!
Skrevet d.
1. november 2010, 22:07
×
0
×
0
×
0