Du er rolig, men tænder en brændende afhængighed i mig.Afhængighed af dig.
Jeg tør ikke lægge ord på din magt,den magt der forfølger mig,den jeg bliver ledt af,den er både min kærlighed og mit had.
Jeg elsker den fordi den tænder et lys,et lys som sjældent ses i menneskers øjne, men endnu kraftigere ses det i mit hjerte.Jeg kan selv mærke det,og ønsker brændende at alle og så kunne mærke min lykke.Men forgæves går alle rundt påvirket af hverdagen og dens pligter.Jeg tror nu inderligt på lykken, fordi du har vist mig vejen til denne fattige følelse.
Jeg har set lyset, og vejen der fører dertil.
Men min erfaring stopper mig,fortæller mig konsekvenserne,konsekvenserne for at tro på lykken.
Den bagside der er af alle medaljer.
Men jeg vælger at vælge,og tror derefter på lykken,der er al for svær at modstå,men også alt for svær at beholde.
Derfor hader jeg den,måske mere end jeg elsker den.
Indsendt af Maria Gamstrup maria_gamstrup@hotmail.com
Skrevet d.
24. juni 2000, 02:00
×
1
×
0
×
0