Knust

Vi mødtes på caféen på Nørrebro, så dig stå udenfor og vente på nogen. Du gav håbet op, for hende der aldrig kom. Ville gerne have spurgt dig om du ville snakke, men var alt for genert. Jeg gik udenfor og ventet, vi stod og smilte til hinanden. Vi begyndte at grine og snakkede med hinanden. Vi gik ned på caféen ved siden af os, gav mig dit nummer, så vi ku’ mødes igen.

Gik en tur i parken med dig var så dejligt, satte os på en bænk. Vi kiggede på hinanden i et stykke tid, kigger lidt væk. Kiggede på dig igen og smilte, det føltes bare så skønt. Når vi var sammen var det den bedste del af min dag, jeg nød alt sammen med dig, du var alt hvad jeg ville ha’, når jeg forlod dig, var jeg ingenting. Du var bare som en drøm.

Næste dag mødtes vi igen, du kyssede mig på kinden, jeg var så lykkelig indeni, at jeg begyndte at skrig’. Jeg følte mig dum, men du sagde bare, at jeg var sød. Du var ligesom drengen i mine drømme, du har befriet mig fra fængslet, når vi ikke er sammen, får jeg en længsel… efter dig. Jeg ville aldrig knuse dit hjerte, du måtte ikke lide smerte.

Du sendte en besked, du holdte fest. Skyndte mig derhen, jeg ville ha’ dig for mig selv. Kedede mig lidt, så spurgte om du ikke ville danse tæt. Vi holdte pause og tog en drink. Pludselig forsvandt du, så jeg ledte efter dig, mens du bare sad og kyssede en anden. Du knuste mit hjerte, så jeg løb hjem, ville aldrig se dig igen, du sendte en besked, hvor der stod ”Undskyld”. Jeg skrev, at ”det var for sent nu”.
Omkvæd: Jeg så dig aldrig igen. Du er i mine tanker, du sidder fast i mit sind, som et anker. Alt kører rundt og rundt, nogle gange gør kærligheden bar så ondt. Men jeg må videre nu, selv om mit hjerte er knust.