Kæresten mit håb.

Jeg ser mig omkring i skolen. ingen kigger, ingen der bare hurtig vender sig. ingen lægger mærke til mig. ingen opbakning. kun kæresten som får en til og smile. Jeg glemmer jer ikke, men det tror i. Jeg går for mig selv med de mest smertefulde tanker inde i mig. Jeg kan ikke få dem ud, for ingen forstår mig. Ingen kan se hvor svært det der. Ingen overhovedet. Jeg ser ikke lyst mere. Jeg ser kun de mørke sider. Intet er det samme, alt forandre sig, i forandre jer. Jeg har forandret mig. Men alligevel, ingen respekt. jeg sidder og stirrer ud i luften' men jeg kan ikke koncentrer mig om noget. Ikke engang og stirrer bare i 2 minutter. For så jeg bare lader mine tanker komme, kan jeg mærke tårene presse på. Jeg vil ikke græde, jeg vil ikke! For ingen vil forstå mig. Kun trøste mig, men stadig ingen forståelse. Jeg har prøvet det før, tro mig, det har jeg. deprimeret. Hvad gør jeg? Mit liv føles som det ingen fremtid har. Jeg har verdens mest fantastiske kæreste. Men vennerne' de bakker mig ikke op. Og min kæreste ser jeg næsten aldrig' (langdistance). Jeg gør alt for og gøre JER tilfredse men hvad fanden hjælper det når i stadig klager. Jeg gør virkelig mit bedste jeg har lært.