Smil

Smil.

Min far er klog,
Meget lært,
Men ikke på de mest almindelige ting,
Han er ikke så god til matematik,
Det fortalte han mig selv,
Den dag i januar hvor sneen lå hvid og lysende,
Den dag jeg fandt min far igen.

Min far er klog,
På livet,
Han har prøvet meget,
Han har brændt sig,
Men såret blev lægt.

Jeg ved han er der når jeg har brændt mig,
Er der til at rense såret,
Det så jeg den dag i januar,
Hvor sneen lå hvid og lysende.

Min far har det somme tider svært,
Det har vi alle,
Men min far ved hvad der skal til at rejse sig,
Succes og anerkendelse,
Det fik han,
Af mig,
Da jeg fandt ham igen den dag i januar,
Hvor sneen lå hvid og lysende.

Far lad dig ikke tynge,
Stop det dårlige inden det kommer dig for nær,
Jeg ved du kan,
Jeg så gløden i dine øjne,
Den dag i januar da sneen lå hvid og lysende,
Den dag jeg fandt dig.

Du sagde mig engang at alle mennesker har et lys,
Du sagde også at mit lys blafrede,
Det gjorde det,
Det vil det gøre igen,
Men ligesom dengang,
Skærmede du for flammen,
Det ved jeg du vil gøre igen,
Og jeg vil gøre det for dig.

Kom far,
Tag min hånd,
Ved fælles hjælp skal vi rejse os.

Når tanken falder på mig,
Rejs dig da,
Gå til et vindue,
Kig da ud af det,
Så vil du se mig,
For jeg er derude et sted,
Måske på havet,
I en båd,
Se vinden blæse i mit hår,
Smil da til mig,
Og jeg vil smile til dig,
Som da jeg smilte,
Den dag i januar da sneen lå hvid og lysende,
Den dag jeg fandt dig.

Gerda Bast Gjelstrup Rasmussen
18 år 2006.