Flosset sind

Falder tilbage i stolen
kigger tomt ind i væggen....
genhusker alt hvad har formet mig til denne person.........
så meget smerte
oplevet verdens mørke side fra bunden fra barns ben af....
ville verden mon se anderledes ud
hvis jeg så på ting på en anden måde
for alt det jeg har oplevet
gør mig kun trist
svæver igennem dagene....
kan det passe af alt dette var forudbestemt
af mit eneste formål var af tabe alt
gentagende gange mere og mere smerte igennem mit sind....
verden klarer stille op
men alt er stadigvæk så sløret
som om jeg levede i 2 verdener
den virkelige og den verden jeg har flygtet til når livet var for hårdt til af klare.....
fanget i realiteten og flugten fra virkeligheden
livet kunne have gået så meget værre
så meget værre
men i tvivl om så meget....
konstant tanke helvede
uden nogen mening
eller noget svar....
sidder kiggende igennem alle de mange minder………..
føler mig så trist
formet efter de mange dage der er gået
formet og knækket sammen så mange gange...
Min virkelige form er knust
hvem er jeg, faldet for min dårlige samvittighed
uden der har været en grund
min venlighed misbrugt utalige gange
så ved ikke om min venlighed kun er en fasade
noget jeg er blevet gjordt til
hvem var den virkelige mig
hvad ville jeg havde blevet til
hvis jeg ikke havde gennemgået alt den smerte
en ting er sikkert
ville ikke sidde her hvis verden havde været anderledes
føles som altid bliver presset imod dette
Denne endestation som jeg sidder på nu
og kigger på livet suse forbi
solen er gået ned så mange gange
men aldrig stået op....
virker så urealistisk
som mit sind er skadet mere end jeg vil se....
for mange ting holder mig nede
tæmmet sjæl og et manipuleret sind
er kun en fasade af noget jeg er blevet til...
er der en vej ud
mon der findes en side vej jeg ikke har set endnu!
skammer mig over af være i live
føler mig ikke i live....
og aldrig bare en gang følt ægthed i min krop
men fyldt med smerte
fyldt med gråd....
virker som jeg dør hver gang jeg går i seng....
og underbevist håber på af livet ender hver gang jeg falder i søvn
vågner op mere tom end jeg var dagen før....
svært af leve på den måde
men blevet vant til af blive udnyttet og løjet for
tager alt ind i hjertet
vel en tikkende bombe der tikker ned dagligt
alt jeg ønskede var få ting
men aldrig oplevet noget
for de få gode ting der sker
er blot drømme
kigger tomt ud i mørket
og indser jeg er intet...
synet sløret så dagen virker som den aldrig er sket
træt af at diskutere
træt af at ingen forstår hvor meget dette går mig på....
vil jeg mon nogensinde føle mig tilstede...
vil synet mon nogensinde klare op
eller er dette min byrde jeg er blevet opdraget til af leve under
træt af verden
træt af at føle disse ting
venner høres....
dage går alene siddende foran den tomme skærm som disse ord bliver skrevet på
syg i kroppen....
måske verden der prøver af rette den fejl jeg er blevet...
ved af holde mig indespæret i sind og krop...
tager mig til hoved
smerten starter igen
sukker dybt
blot endnu en dag
den samme lange dag der aldrig ender
er der noget i vente
eller er dette målet der er blevet forudbestemt
bliver aldrig til noget andet
træt
vil sove
måske i morgen vil der komme noget hvile
til mit flossede sind!