Den snuskede sne…forsvinder langsommeligt i den fugtige nat.
Mine All Stars…kan ikke drikke mer´.
Jeg forsvinder snart i tø…
Ahh…Ahhh…Ahh…Ahhhh…
Jeg opsøger et værtshus…egentlig for at tørre mine fødder.
Men når man mindst venter det…så ramler det hele…og helst på én gang.
Virkeligheden kan ramme hårdt…sommetider…som en drøm.
Jeg kan huske at jeg følte mig en smule rodløs…og fortabt.
Alle ansigterne borede sig ind…i min hjerne…for at sætte sig fast.
Jeg vrider mig løs…fra en virkelighed, så fjern & sær…nærmest tidløs.
En forskruet poptøs, skænker mig en øl, i et snavset krus - fyldt med kærlighed…
Jeg spilder på mig selv, da en mand der danser, danser ind i mig…
Med lukkede øjne - snakker sit eget sprog…
Jeg smiler rigtig bredt - han ænser mig ikke…han er langt langt væk….
Ahh…Ahhh…Ahh…Ahhhh….
Alle disse mennesker…virker som en redelighed…her i rummet.
Men hver især, har de en historie - en anden virkelighed - fra en anden verden.
Jeg føler mig lidt ensom - her i mængden…helt alene - ligesom dem.
Lidt en særling der prøver at passe ind…med et andet sind.
Jeg lukker af…for min virkelighed - For den er ikke virkelig, i virkeligheden…
Jeg prøver at forstå - hvordan jeg endte her, med fugtige sko & kolde lemmer.
Vi vælter rundt med tusind sind, & stirre os blind, på alle disse ansigter…
Jeg fornægter min virkelighed…i luft der er tung af røg - til tonerne af Led Zeppelin.
Alt er på et overdrev - det er her vi lever…det er lige her at livet er størst.
Der er ingen der tænker, på i morgen. Vi slår os løs - vi er os selv….
Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh……..
Den snuskede sne…forsvinder langsommeligt i den fugtige nat.
Jeg nægter at gå hjem nu…jeg bliver hængende…måske for evigt…?
Skrevet d.
13. juli 2010, 02:07
×
0
×
0
×
0