Engang

Engang troede jeg
at det var nemt.
Troede den eneste ene var der.
Så mange ensomme, alene.
Hvor er de / vi???
Tør vi ikke? Er virkeligheden generelt
bare i ordene?
Det er så let at skrive.
Jeg søger, jeg er sådan!!!!
Tør du også møde mig udenfor
de beskyttede sider?
Har prøvet det flere gange men nej.
Hvorfor ? Er det mig der ser håbløs ud?
Skriver jeg det forkerte?
Hvor er du?
Dig, jeg kan føle mig tryg ved,
dig jeg kan leve foruden ?
Findes du og tør du komme frem ?
Jeg savner dig.