Lige meget hvor meget jeg græder nu.
Så ved jeg at det aldrig bliver det samme igen.
Fordi du gjorde mig til den jeg er.
Jeg græder ikke for at gi dig skyldfølelse.
Jeg græder for jeg savner dig...
Savner dig så uendelig meget!
Du vil altid være i mit hjerte,
og inderst inde ved jeg, at jeg aldrig vil glemme dig - alle vores minder eller den måde du ændrede mit liv på.
Du kom ind i mit liv, da jeg mindst ventede det.
Du gjorde mig så lykkelig.
Det skar i mig som en kniv, da du gik ud af mit liv.
Den kærlighed som jeg havde til dig, den er stadig ikke forsvundet.
Den vil altid ligge gemt i mit hjerte.
Jeg glemmer aldrig da jeg sagde til dig at jeg elskede dig.
Det var første gang jeg havde sagt de tre ord til nogen.
Jeg var så stolt af mig selv, og så stolt over at jeg havde sådan en dejlig kæreste som dig.
Jeg er ikke den type der for mit hjerte knust.
Jeg er ikke typen der bliver ked af det og græder.
Fordi jeg åbner aldrig mit hjerte, og lukker aldrig personer ind.
Det plejer aldrig at såre mig når folk siger farvel.
Jeg har aldrig rigtig forstået det med kærlighed og forhold.
Men denne gang var anderledes, du var alt for mig.
Nu er jeg pigen med det knuste hjerte.
Skete det da vi kyssede for første gang?
Fordi det gør ondt at skulle sige farvel.
Måske fordi vi brugte så meget tid,
og nu ved jeg at det er slut.
Jeg gav dig ikke mit hjerte med vilje,
kan ikke finde ud af hvordan du stjal mit hjerte. Please. Vil du ikke nok give mig det igen?
Skrevet d.
13. april 2010, 16:40
×
0
×
0
×
0