Du knuste mig.

Jeg sidder for mig selv, og tænker på dig. Jeg ved at du ikke helt har glemt mig. Da du gik din vej, var jeg overbevist om, at du ville komme tilbage en dag. Men nej, jeg tog fejl. Måske var det hele bare en leg? Aldrig før har jeg følt en kærlighed, en kærlighed som varede ved. En kærlighed som ikke kunne gå ned. Du vendte mig ryggen, nu lever jeg med frygten. Frygten om at jeg aldrig ser dig igen. Åh nej, jamen - jeg elsker dig jo? betyder det ikke noget? du det bedste jeg nogensinde har fået. Du lovede?! du ville blive? hvordan kunne du gøre det imod mig, og bare lyve. Jeg hader de ensomme nætter og morgener, fordi du ikke er her. Jeg ved det bedste er at glemme dig, for du forsømte mig. Hvordan kan jeg elske dig? du svigtede mig, gik fra mig, knuste mig.. Alligevel kan jeg ikke glemme dig.