Knust

Han lo af sine egne ord,
som om han lige havde fortalt en sjov vittighed,
men hun opfattede bestemt ikke situationen som værende morsom.
Hans ord gav genlyd i hendes hoved så mange gange,
at hun troede hun var blevet vanvittig.
Hendes mave føltes underlig,
som om der var hundredvis af små sorte flagermus
der flaksende rundt derinde.
Hendes mange tanker kværnede rundt,
hun kunne ikke samle sig om en enkelt.
Hvorfor sagde han de ord og så på den hårde måde?
Varme tårer strømmede ned af hendes blege kinder,
hendes øjne sved.
Han begyndte at le igen,
et ondskabsfuldt grin.
Hun havde lyst til at skrige ham ind i ørerne
indtil han blev døv.
Hun havde givet ham sit hjerte,
han havde haft det i sin magt og havde valgt at knuse det.