I en stilhed der overgår alt,
famler jeg i mørket for at få fortalt..
Søger rundt i mørket af længsel, men mørket tar' over og fanger mig i sit fængsel..
I blinde, bange for helt at forsvinde..
Uden et sidste kys fra dine læber, samtidig jeg igennem tiden mig slæber..
Minutter blir til timer og timer til dage, men har aldrig helt glemt hvad du sagde..
Så sænker paraderne og åbner op for dig, for det gør ondt at se du går den anden vej..
Ensomhedensmørke trænger ind i mit sind, kan kun sige at kærlighed gør blind..
Bange for at træde ved siden af, kæmper allerede det største slag..
Men føler bare mig selv falde, ville ønske jeg kunne høre dig kalde..
Så fortsætter kampen mod mørkets ende, håber at lyset vil brande igennem og bare blænde..
Kampen er hår, er stadig alene og har mange sår...
Men vil vinde, for har dig som et håbfuldt minde..
Skrevet d.
10. februar 2010, 21:17
×
0
×
0
×
0