Kan høre kirkeklokkeren i det fjerne..
men med alt den smerte som bræder i min indre kerne, vil intet kunne erstatte den kerlighed han i mit hjerte satte..
Jeg tæller dagene fra et til ti mens mit ydre minder mere om et lig..
Jeg ligger kold og livløs, parat til at tage vider, mon det vil gavne eller savne..
Jeg ligger med livet i min hånd mod jeg er klar til at kotte lives bånd?
Men med krystalklare øjne og en tåre på kinden føler jeg mig klar i mit sind..
Skrevet d.
27. september 2009, 12:14
×
0
×
0
×
0