Det syge barn

hende ildrøde hår var stille famlet
det tætteste famile var samlet
de røde øjne over fyldt med tårer
alle hjerter fyldt med sorger
sorgen gnaver dybt
det sidste tid hun har nydt
hun vil ej blive snydt
snydt for livets glæder
klædt i de fineste klæder
forlader hun nu denne verden
ak nu er hun endelig fri fra all smerten
hendes blege krop hviler roligt på puden
trækker vejret roligt gennem snuden
håber blot på at blive en engel med vinger
og vejen til guds hjerte hun finder
snuden er blevet kold og bleg
tårerne triller deres egen vej
at aftryk fra hende hovede
ligger i et varmt spor på puden
de ildrøde hår ligger der endnu som minder
i dette slag er det døden der vinder
pigen med det ildrøde hår er nu en engel
en af guds helt egne engle.