Min lille Bjørn

' lille skat, jeg havde næsten lige fået dig. Jeg allerede lige fra starten holdte rigtig meget af dig. Du er bare min. Du er altid så glad. Du får mig til at smile, selvom jeg er trist. Du er så dygtig til alting og jeg havde virkelig knyttet mig tæt til dig. Men der skulle jo ingenting til, at vælte det. Nu har du under en uge tilbage. Det er forfærdeligt at tænke på.. Jeg kan kun nyde den sidste tid sammen med dig. Det er hårdt at se dig lide sådan, som du nu gør. Jeg glæder mig bestemt ikke til den kommende uge hvor dyrlægen skal give dig nålen og hvor du ligeså langsomt falder ned i dybet og aldrig kommer op igen. Aldrig skal jeg holde dig i mine arme mere, aldrig skal jeg kaste en pind eller en bold, som du skal hente. Aldrig mere skal jeg se dig hoppe og slaske med halen. Dit blod vil størkne og blive lagt ned i den kolde jord. Jeg vil aldrig se dig igen min Bjørn. Jeg kan ikke holde tårene tilbage. Du vil altid leve i mit hjerte. Jeg kan ikke bære det. Jeg elsker dig. Din mor <3.