Trækfugle, noget om kærlighed og savn

Det begyndte et forår
Trækfuglen kom og betog mig
bohemeagtig, sprudlende, livfuld
Men dog kun på træk.

Jeg længes efter trækfuglen
jeg ved, den altid vil forlade mig
Men jeg tror, at jeg ved
at den vil komme igen og igen.

Jeg kender mønstret
Den kommer med foråret og svalerne
Den bringer varme, nærhed, elskov
og jeg sprudler af glæde.

Jeg ønsker, at den vil trække min kjole op
at den vil hægte mine hægter op
at den vil forføre mig
Jeg vil danse for den, le med den.

Jeg vil elske trækfuglen
Men tør jeg? tør den?
Er det nærheden der skræmmer
både den og mig?

Jeg kender mønstret
Igen og igen vil den forlade mig
efterårsløvet bliver gyldent
og svalerne flyver bort over tagene.

Endnu engang ser jeg
sommerens blomster visner bort
Endnu engang ser jeg svalerne samles til træk
og min hals snørrer sig sammen.

Mit indre knuger sig til en kold klump
Min længsel bliver ubærlig
Måske er det blot vores lod
aldrig at nå hinanden.