Stak mig på den sorte rose
dens tårne var spidige og
skarpe den virked smuk ude
fra men den snød mig.
Tog for hårdt om stilken
men den knækket ikke men
fik mig til at bløde
sån er det altid.
Ser jeg en sort rose tager
jeg den til mig uden at
tænke på hvor meget den
kan skade mig selv.
Måske er det på tiden
at jeg finder mig en rose
med farve på en der ikke
stikker og for mig til at bløde.
Nu ved jeg at næste gang
jeg ser en sort rose må jeg
tage hansker på så jeg ikke
stikker mig igen da det holder
mine hænder ikke til i længten.
Skrevet af katja Østenkjær Thrane
Skrevet d.
17. april 2002, 17:25
×
1
×
0
×
1
håber du med tiden, lære at gennemskue...deres hensigter....selv om det ikke altid er lige til....for i hvert menneske er noget godt, det er bare ikke alle, som evner, at forvalter de sider af sig selv....