Venner?

Venner?
Du går, pludselig standser du og kigger
dig omkring,
du har skaffet dig et overblik, ikke fordi der er nogen bestemt grund til det,
men fordi sådan er vi mennesker indrettet.
Den grå mængde af mennesker passerer forbi dig,
Enkelte fanger dit blik,
men du tænker ikke nærmere over det og går videre.
Pludselig har du brug for hjælp,
jeg standser,
træder ud af den grå passerende masse,
dit øje fanger mig,
vi smiler.
Dit problem er nu løst,
men lader du mig forsvinde tilbage i den grå mængde af mennesker,
eller vil jeg lyse op og fange dit blik og modtage dit smil hver gang vi mødes?
Er vi blevet venner?