Mit hjerte det bløder, mens jeg ser alle pigerne du møder.
De må ikke sige nej, det kan jeg se i øjnene på dig.
Jeg tænker nej inden i mig, men kan ikke stoppe dig.
Jeg håber de afviser dig, for de har ikke se dit sande jeg.
Det gør ondt at se alle flokkes om dig, de har ikke set din sande kulør, nej.
Tit er jeg vred på dig, fordi du ikke ser hvad du gør ved mig.
Når jeg endelig står stolt, griner du.
Jeg fejler, og du har vundet din sejr.
Lige så smuk du er, lige så dum du kan være.
Lige så mild du kan være, lige så vild du er.
Ord så søde, øjne så bløde.
Forvandles hurtigt til er blik så koldt og ord så onde.
At jeg altid går i panik når jeg ser det blik.
Alle pigerne i byen du møder ser den søde fyr.
Men når du kommer hjem er du slem.
Panikken breder sig og jeg ved jeg vågner op, med ar på min krop.
Alt gør ondt, det hele køre rundt.
Hvorfor valgte du mig, når der var så mange andre piger den aften i maj.
Jeg ville ønske jeg aldrig havde mødt dig.
De andre ser det samme som jeg.
De ser dit smil og ønsker at være din.
De bliver blinde af kærlighed.
Og glemmer deres værdighed.
Ligesom mig, ser de først forsent at de har mistet deres hjerte.
Til en endelig smerte.
Skrevet d.
15. maj 2009, 21:19
×
0
×
0
×
0