Kærlighedens klør

Jeg sidder alene i den mørkeste nat.
Jeg prøver, men jeg kan ikke finde min skat.
Selv om jeg kalder er der ingen der kommer.
Selvom jeg græder er der ingen der stopper.
Det føles som om du er her.
Men jeg kan ikke se dig nær.
Hvor end jeg kigger er der ingenting der.
Hvordan skal jeg komme igennem natten uden dig.
Når du ikke er der til at holde mig.
Når dæmonerne kommer helt tæt på.
Og jeg ser min verden blive grå.
Hele min verden går i stå.
Du siger altid det nok skal gå.
Men du var ikke til at stole på.
For du gik din vej.
Uden dig, mærker jeg mit liv forandre sig.
Du gik bare din vej.
Og uden dig føler jeg mit hjerte bløder åbent.
Jeg skulle have holdt det lukket.
Men du gjorde det så godt.
At jeg glemte alt om fornuft.
Du fik mig til at tro at jeg nok skulle finde sindsro.
Du fik mig til at tro at jeg kunne stole på dig.
Du gjorde det til en nem leg at åbne sig.
Men det du gjorde mod mig.
Var bare et skuespil fra dig.
Du lagde en plan.
Men du fortalte ikke mig at reglerne havde ændret sig.
Du troede aldrig dagen ville komme.
Hvor jeg ville se alle dine løgne.
Du førte mig bag lyset.
Hver gang du tog til byen.
Du var sammen med mange.
Mens jeg lagde alene og var bange.
Jeg troede ikke du ville gøre det mod mig.
Men nu ser jeg dit sande jeg.
Byen var det sted hvor du kunne glemme mig.
Og lege din leg.
Du sårer alle på din vej.
Men den du sårer mest er mig.
At se dit sande jeg,var det værste der kunne ske for mig.
For jeg er nu alene i en verden så grå.
Hvor dæmonerne kommer tæt på.
Du snød mig igen, som så mange gange før.
Jeg har nu besluttet at lukke den dør.
Holde mit hjerte gemt bag et slør.
Aldrig igen vil jeg blive kærligheds skør.
Aldrig igen vil jeg falde i kærlighedens klør.