Fejl

Mærker tydeligt den tavse vidne.
Mærker tabte på en helt anden måde.
Det er mig en kæmpe gåde.
Stod der ligepludselige helt alene, uden hjælp.
Ingen kunne se hvad der ville ske.
Ingen så mig, eller sprugte hvordan jeg havde det.
Følte mig alene, meget alene.

Jeg tænkte ikke på hvad der ville ske.
Jeg skred bare uden et ord.
Jeg sad der, mit i min sorg.
Lukkede ingen ind eller lod nogen komme tæt på.

Jeg var bange, blev jeg mon forladt igen.
Jeg tænkte i lang tid, da jeg til sidst forstod, at nu var det slut.

Til sidst bad jeg selv om hjælp.
Så jeg kunne give slip og komme videre.
Men er stadig låst fast i fortiden.
Femtiden for mig, ligger godt gemt inde i mit indre hjerte.

Det ville ikke komme ud.
Ligesom mig, jeg kan heller ikke komme ud.
Og videre i livet