Krakelerer

Har du nogen fornemmelse af, hvor ondt det gør, det du har gjort mod mig? Jeg ligger på gulvet med ryggen mod det kolde gulv – lænket til en ensomhed og tomhed, som overgår alt hvad jeg nogensinde har været udsat for. Så splittet og smadret indeni, at overfladen grænser til at krakelere. Samler bittesmå splinter og prøver, at lime dem sammen, men det er så urealistisk, at det nogensinde skal blive til noget helt og fuldkomment. Du er den eneste der kan lime stumperne sammen. Kun dig. Og når jeg har brug for dig, har du ikke længere brug for mig. Du er så uendelig langt væk fra mig. Ser dine klare øjne for mig. Jeg elsker dig så enormt meget. Er ingen jeg elsker, som jeg elsker dig. Søren. På trods af alt det, der kom imellem os, er du den eneste der kan redde mig ud af mørket.