Dengang engle kun havede en vinge var det svært! Vi kunne ikke flyve lette eller lande.
Men når man var to sammen havede vi pludselig to vinger, og kunne det hele. Jeg savner dig dag for dag. Mit liv er bare ikke det samme, og når vi ses, er det sex og farvel. Jeg kan ikke holde til det mere. Du gør mig sindsyg.
Jeg vil gøre alt for dig, og det ved du. Da din far døde, var jeg der for dig og holdt i din store hånd, som pludselig blev meget lille i kirken. Sad ved din side en månede, opgav alt for dig. Hvad var takken? Du gav mig halvandet år af dit liv og jeg er dig evig taknemlig. Men hvor blev der af det der med os to for altid?
Du sagde til mig "Så længe vi er sammen kan vi alt" Og nu hvor vi ikke er sammen, kan du pludselig alt men jeg intet? Vil skide på hvor mange damer du har, osv., osv.. Skal bare vide du elsker mig, det er det eneste. Jeg sidder og skriver i dag, for det er din fødselsdag, og jeg savner dig mere end jeg har savnet nogle andre, men jeg ved godt det her ikke går.
Men for helvede hvor er det svært og indse. Når man ser dit smil, banker ens hjerte tusinde millioner gange og ens puls er ved og hoppe ud af kroppen, og man ved ikke hva man skal gøre af sig selv. Jeg ved bare, at jeg kunne få så meget bedre. Har været forelsket i dig siden jeg var 12 år, og da jeg endelig fik dig, tænkte jeg, at det her skal hele verden vide. Du er min eneste ene og det vil du altid være og det ved du desværre godt. Jeg kommer aldrig videre. Men det at vide du elsker mig, gør mig stærk og glad. Selvom vi aldrig skal være sammen mere, har vi haft noget specialt, og det vil ingen kunne tage fra os.
Men hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, ville jeg gøre det og ønske jeg aldrig havde mødt dig. Ingen har såret mig så hårdt som du, og ingen har fået mig til og føle som du. At jeg stadig sidder og tuder over dig, er det værste. Har forlængst smidt billeder gaver osv., væk. Men vil altid beholde den halskæde med mit navn du gav mig. Du betyder alt i min verden, og vil til hver en tid gøre alt for dig. Men kan simpelthen ikke mere nu. Det skal slutte og hvordan ved jeg ikke. Men ved jeg altid vil elske dig og føle noget speciat for dig. Det her var pisse svært at skrive. Jeg tror egentlig det er en god afslutning. Jeg håber inderligt, at vi en dag kan være venner og ikke fjender. For nu har du gjort min verden mørk og jeg vil have det glade tilbage ligesom i de gamle dage.
Der er en grund til det hedder fortid og ikke fremtid.
Farvel for altid min skat. Jeg vil altid elske dig.
Skrevet d.
25. marts 2009, 13:58
×
0
×
0
×
0