Med fornuften lagt bag sig

I en faretruende rus af valmuens saft
Danser hun på kanten af livet
En dans som får hende til at glemme
Lægge fornuften bag sig, aldrig beklage sig
Hun er glad – lykkelig – nej naiv

Det slider, det gør afbræk i den unge krop
Der skriger om bedre og mere
Abstinenser som får hende til at glemme
Lægge fornuften bag sig, ikke beherske sig
Hun er i fare – stor fare – men naiv

I en fjern verden med kun ligegyldighed
Hvor alle sanser er slidt ned
Men det hindrer hende ikke i at glemme
Lægge fornuften bag sig, ikke belære sig
Hun bliver ved – og ved – er for naiv

Efter et nyttesløst, håbløst, sanseløst liv
Blå – rød – blå – rød og sirener
En oplevelse som får hende til at huske
At hun lagde fornuften bag sig, nu overgav hun sig
Det er slut nu – det farlige liv