Hvordan kan man være så ynkelig?

Nu sidder jeg igen og mindes fortiden.
Mindes dengang vi var sammen.
Mindes dengang det hele var nemt.
Mindes da jeg kunne elske dig uden at føle mig svag.
Jeg væmmes ved mig selv.
Jeg hader mig selv.
Her har jeg gjort lykken selv også forråder mine tanker mig.
Hvordan kan jeg elske dig efter det du har gjort?
Hvorfor kom du ind i mit liv igen?
Men jeg elsker dig.
Jeg længes efter dig.
Jeg ville ønske du var her.
Jeg vil have dig.
Jeg har det bedste i verden
Men mit hjerte siger du er bedre.
Jeg elsker min skat,
Men mit hjerte siger ikke højt nok.
Du har ødelagt mig.
Hvordan kan man være så ynkelig?
Du knuste mig.
Jeg hader dig!