Himlen

Flaskens tomme genlyd,
en lille piges gråd,
en verden udenfor,
så stor og uden råd.

Hun var så lille og bange,
overladt til sig selv.
hendes mor på værtshus igen,
Hun ville ønske hun kom hjem.

Græd sig selv i søvne,
ville ønske det holdt op.
Hver dag blev værre,
hun kunne ikke selv sige stop.

Hun tilgav hende gang på gang,
med ønsket om at nu var det slut.
Hver gang så evigt skuffet,
endnu engang kunne hun gå i seng mut.

Pigen voksede op,
med smerte og had,
til sidst blev det nok,
hun sagde kontakten med moren op.

Så indebrændt og skuffet,
en verden uden en mor,
Hendes stædighed så stor,
nu synger englenes kor.

Og nu er der for sent,
hun fik aldrig sagt farvel.
Kære mor, jeg elsker dig.
Håber du en dag vil kunne tilgive mig.

Lev godt i himlen,
uden stædighed og had.
Du er for evigt tilgivet,
ville ønske jeg kunne have skænket dig livet.