R.I.P

Jeg kan slet ikke forstå, at i ikke er hos mig mere. I var der altid for mig, hvis jeg havde de mest sværeste dage i mit liv. Vi skrev meget sammen og jeg holdte meget af dig, men at jeg ikke kunne komme til dig hver gang du havde brug for det, sårer mig dybt inde i mit hjerte. Er mange gange lige ved at skrive til dig for og høre hvordan det går, men kommer til at tænke på, at du ikke er her mere. Jeg er så dybt såret, og ender med at sige det er min skyld du begik selvmord, og er ked af jeg skal være her alene imens du sidder deroppe i himlen, og sidder kigger på mig lige nu - jeg har såret i alt den tid du har været væk. Hvorfor det lige skulle være dig der ville finde på den ting. Jeg er ikke noget uden dig. Du betød rigtig meget for mig da du levede. Og Pludselig må jeg indse, at du ikke er her mere. Jeg ville ønske langt inde, at tiderne kom tilbage og at du var her - at skrive med dig var som at svæve i luften. Jeg savner dig så inderligt meget :'(