Tvivl

Kærlighed, kærlighed og atter kærlighed! Ka' ikke undvære kærlighed og opsøger den igen og igen ved dig. Men for hver gang vi skændes, bliver jeg mere og mere tom indeni. Jeg knuses gang efter gang. Før var jeg så stærk, det er jeg ikke længere. Jeg har forandret mig, men tror ikke det er blevet til det bedre.

Alt er nemmere sammen med dig
- Tror jeg da!
Men hvorfor føler jeg mig så så usikker? Usikker på mig selv, dig, i det hele taget vores forhold.

Tænk at et skænderi kan få mig til at sætte spørgsmåltegn og opgive mine mål
- vores mål.

Jeg er så meget i tvivl.
Kærligheden er så svært.
Men jeg elsker dig virkelig. Tro det eller ej. Men ved bare ikke hvad der er bedst for os - ja os alle 3.

Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle blive gravid som 19årig. Men jeg fortryder det ikke. Det eneste jeg fortryder lige nu er, at det hele går som det gør.

Jeg ønsker ikke, at jeg skal tvivle på vores forhold, men det gør jeg med det samme vi skændes. Ellers er det intet. Forstår ikke at det skal være sådan her? Jeg forstår det virkelig ikke.

Her sidder jeg og skriver det her, så håbløs som jeg er. Mine øjne er fulde med tårer, som løber ned langs mine kinder? Men hvor er du?
Du ser ikke de tårer jeg græder, du ser ikke de åbne sår jeg har indeni.

Kender du mig overhovedetr?
- Nogle gange kommer jeg i tvivl.

Du var min første kærlighed og du er min størte kærlighed. Men føler du også sådan for mig?
- Nogle gange tvivler jeg.

Du virker så kold og ligeglad med mig.
- Men det siger du, at du ikke er.
Jeg spørger om du virkelig vil det her forhold. Bare for at få en bekræftelse ud af dig. Bare for at se om du føler noget indeni.

Du svarer: Ja selvfølgelig vil jeg det.

Hvorfor føler jeg så, at jeg er den eneste der kæmper for det her forhold?

Skat?
Hjælp mig med at indse at vores forhold kan reddes.
- for jeg er virkelig langt nede :'(